Bredsig

Kell B. Larsens hjemmeside

Søg

Netradio

I søndags havde Politiken en test af netradioer. Konklusionen er, at den billige netradio er bedst. Det er jeg fuldstændig enig i – Politiken har bare glemt at tjekke den aller billigste netradio… Vinderen af testen er Client Odin 01 til 1300,-. Her i huset har vi en Amitech Internet Radio 301, som kan – næsten (mere om det senere) – det samme som Client Odin 01 og som kostede os 600,- fra ny!!

Det smarte ved en netradio er, at man har adgang til alle verdens radiostationer uden de store armbevægelser. Det er genialt når man både vil høre danske hits, fransk pop og engelske nyheder. Desuden kan mange netradioer afspille musikfiler fra en UPnP afspiller, så man kan høre al sin egen digitale musik og playlister på internetradioen.

Vi har en forvejen en Synology DS-106e NAS sat op til at gøre printeren til en netværksprinter. Den kan urimelig mange ting og heriblandt også fungere som UPnP server, hvorfor den digitale musiksamling er tilgængelig i hele huset.

Amitech Internetradioen fungerer perfekt som internetradioafspiller. Det er nemt at navigere blandt stationerne og man kan gemme sine 5 favoritter på genvejstaster. Desuden kan man via nettet gemme sine favoritstationer i radioens menu “My Stuff”, så man også kan have hurtig adgang til mere end de 5 favoritter. Opsætningen af det er nem og den slutter til vores trådløse net uden problem og hver gang.

UPnP afspilleren fungerer til gengæld ikke helt efter hensigten. Der er adgang til alle musikfilerne på Synology-serveren og de kan afspilles uden problemer på internetradioen, men sorteringen af filerne virker overhovedet ikke. Man kan således ikke søge på kunstner, album, genre eller noget som helst andet – kun høre den alle sammen eller ingen. Eller nærmere: Man kan udemærket godt lave de omtalte søgninger, men når man forsøger at afspille musikfilerne sker der absolut ingenting. Jeg har på nettet set en anden bruger beskrive det samme problem med en Synolgy NAS og en Amitech afspiller, så jeg frygter at der er et generelt kompatibilitetsproblem mellem de to produkter.

Der er dog en ting som Amitech Internetradio 301 ikke kan, som Client Odin 01 og de andre i Politkens test kan, nemlig at afspille helt normale FM radiostationerne. Men helt ærligt: Hvad skal man bruge det til, når man har en internetradio – alle de normale FM-kanaler er alligevel tilgængelige via nettet.

Så skal man købe sig en Amitech Internetradio? Absolut, hvis man har et trådløst netværk og vil have alverdens radio ind i huset. Går man med en drøm om at sætte al sin digitale musik fri, så skal man kigge sig om efter et andet produkt. Fx en iPod Touch som faktisk kan fungere fint som UPnP afspiller – mere om dette i et andet indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.