Bredsig

Kell B. Larsens hjemmeside

Søg

Videnskabsteori for viderekommende

Jeg har netop lavet en grundig analyse af de sidste mange superligakampe mellem AC Horsens og FC København – og jeg er kommet frem til, at det er langt bedre at spille i hvide trøjer, end det er at spille i gule trøjer…

Uden den store viden om hverken vidensskabsteori eller fodbold vil de fleste nok kunne påpege et par fejl i min analyse. Især noget med at spillermaterialet, etc. vist ikke er det samme i de to klubber. Argumentationen er at FCK spiller i hvidt, AC Horsens spiller i gult – FCK er bedre end AC Horsens – ergo er hvide spilletrøjer bedre end gule spilletrøjer. Og den måde kan man selvfølgelig ikke argumentere på – det kan 1.g elever lære uden problemer, når jeg underviser dem i Almen Studieforberedelse (AT).

Et hurtigt spring…

I fredagens udgave af Politiken har journalist, forfatter og cand.phil Lars Olsen en analyse af den sociale skævvridning på ungdomsuddannelserne. Han bygger sin analyse på, at forskellen i karaktergennemsnit mellem elever med ufaglærte forældre og akademikerbørnene i det almene gymnasium (STX) er 2,1 karakterpoint, mens det på HTX kun er 1,1. Lars Olsen opfordrer i sin analyse til at stille skarpt på uddannelsernes kerneydelse – nemlig undervisningen. Ved besøg på begge typer af uddannelsesinstitutioner har han fundet ud af, at undervisningen på HTX er mere virkelighedsnær end på STX, hvor han tilsyneladende (min fortolkning) mener at blandt andet AT er al for abstrakt. Det får ham til at konkludere:

Hvis flere skal nå længere, må vi reformere uddannelseskulturen. Boglige fag i folkeskole og ungdomsuddannelser skal i højere grad læres med udgangspunkt i det virkelige liv, og tværfaglighed bør være problem- og projektorienteret.

Kort fortalt er argumentationen, at HTX har mindre social slagside i karaktererne end det almene gymnasium – HTX har mere virkelighedsnær undervisning end det almene gymnasium – ergo giver mere virkelighedsnær undervisning mindre social slagside i karaktererne… Nogen der kan genkende denne måde at argumentere på? 😉

Problemet ved Lars Olsens analyse er jo netop, at det ikke er de samme typer af elever, der vælger HTX og STX (spillermaterialet er forskelligt om man så må sige). Hvis man på nogen måde skal tage stilling til om virkelighedsnær undervisning gør en forskel, så bliver man nødt til at have en kontrolgruppe eller i det mindste sammenlignelige grupper. Måske Lars Olsen skulle komme forbi næste gang vi har AT-undervisning i argumentationsteknik – gymnasieeleverne forstår det fint og det lyder som Lars Olsen godt kunne lære et eller andet…

Bemærk: I det ovenstående har jeg på ingen måde taget afstand fra virkelighedsnær undervisning. Jeg er selv stor tilhænger af det, og ville ønsker der var mere af det i gymnasiet. Mit indlæg påpeger blot at der i Lars Olsens data ikke er belæg for at påstå, at virkelighedsnær undervisning mindsker den sociale slagside i karaktererne.

Forbehold 1: Jeg har ikke læst Lars Olsens bog “Uddannelse for de mange”, som analysen er en syntese af. Det kan være, at han har sin argumentation på plads i denne, men det fremgår på ingen måde af artiklen i Politiken.

Forbehold 2: Jeg underviser selv i det almene gymnasium og synes blandt andet at AT er et meget relevant fag for eleverne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *