Bredsig

Kell B. Larsens hjemmeside

Søg

Blog Archives

Kronprinsen er den helt rigtige for DK i IOC

Først og fremmest et stort tillykke til H.K.H Kronprins Frederik med valget til IOC. Det er en eksklusiv flok af de ca 100 mest magtfulde idrætsleder i verden og at Danmark er repræsenteret dér endnu engang er langt mere end et lille land, som vores kunne drømme om.

Politiken, som ellers plejer at være en af de mere nuancerede aviser her i landet, har i dag en lederartikel om at kronprinsen er en dårlig spydspids for Danmark. Det er en af de dårligste ledere jeg har læst længe. Det er jo almen viden, at Danmark ikke pr. defintion har et IOC-medlem – det giver sig selv med 205 medlemslande i IOC og kun godt og vel 100 pladser… Derfor er der nogle problematikker, som lederen virkelig mangler at forholde sig til. Politiken skriver, at

Kronprinsen står som en dårlig repræsentant for de universelle værdier om åbenhed og ligeværdighed, der præger dansk idræt, både i bredden og i eliten.

Her mangler lederen jo netop den aller vigtigste pointe: Hvem er så en bedre repræsentant for den danske idræt OG kan blive valgt til IOC? Svaret på det spørgsmål er netop “ingen” og derfor er lederen skudt fuldstændig ved siden af. Jeg tror at kronprinsen er klart bedre til at repræsentere dansk idræt end fx en argentiner eller australier eller hvem der nu kunne blive valgt i stedet for ham.

Det er selvfølgelig en påstand, at ingen andre danskere end kronprinsen kunne opnå medlemskab af IOC lige nu, men kandidatfeltet er godt nok lille. Hvis Rikke Rønholt havde kvalificeret sig til Beijing kunne hun måske blive kørt i stilling og hvis ikke Mette Jakobsen havde haft den meget uheldige dopingepisode (som heldigvis var hendes læges skyld?!), så havde hun selvfølgelig været oplagt – 5 OL deltagelser bag sig og næsten også en olympisk medalje (bedste resultat er en 4. plads). Men foruden de to har jeg meget svært ved at se, hvem der skulle kunne blive valgt til IOC. Sandheden er jo, at IOC har erkendt at der sidder for mange gamle, hvide mænd og at de reagerer aktivt på det ved valget af nye medlemmer. Den eneste måde at “snyde” den fornyelse på er ved at være kongelig – og sådan en havde vi heldigvis!!

Politikens påstand om at IOC primært består af sportsbosser med nedarvede privilegier harmonerer heller ikke med de nye IOC medlemmer, der blev valgt i 2008

  • Yumilka Ruiz – 30 årig cubansk anfører for kvindelandsholdet i volleyball
  • Claudia Bokel – 37 årig tysk fægter, der siden karrierestoppet har arbejdet med antidoping
  • Sergey Bubka – ukrainer med 35 verdensrekorder i stangspring
  • Dae Sung Moon – Sydkoreansk taekwondo kæmper med guld fra Athen på 32 år
  • Alexander Popov – russisk svømmer med 4x OL deltagelse i bagagen
  • Ugur Erdener – tyrkisk læge og 58 år gammel er den eneste, der minder lidt om “gamle mænds loge”, men så vidt jeg husker er IOC ikke blevet overrendt af tyrkiske medlemmer i nyere tid?

Kort fortalt er IOC i gang med både en foryngelse og en fornyelse, der i den grad vil gøre dem tidssvarende. At vi i Danmark ikke har nogen som oplagte kandidater hertil siger langt mere om idrætten i Danmark end det siger om IOC. Hvad sker der, når vi ikke kan finde en dygtig kvinde, som har lederambitioner og som også har idrætspolitisk indflydelse herhjemme? Det virker jo som om, at IOC er langt mere progressive i deres valg af nye medlemmer end de fleste specialidrætsforbund er i Danmark. Så kom ikke og fortæl mig, at kronprinsen skal forelæse i IOC om åbenhed og ligeværdighed på baggrund af hvor “godt” det står til med disse i dansk idræt!

Tilbage er det gode gamle argument om, at han bliver alt for politisk, når han skal være IOC-medlem. Nu sidder den hollandske prins jo også i IOC og har gjort det siden 1998, så vis mig lige en liste over de skandaler det har vagt gennem de sidste 10 år… På baggrund af den meget korte liste, man vil kunne lave her, har jeg svært ved at se hvilke problemer det skulle give kronprinsen? Argumentet om fx OL i Beijing har jeg vist både den ene og den anden gang skudt ned her på bloggen.

DGI og Søren Møller er langt ude

Kristelig Dagblad har netop bragt en række artikler i forbindelse med fusionen mellem DGI og DIF – en fusion som vil lukke KFUMs Idrætsforbund og DAI og som DBU er lodret modstander af.

I artiklerne i Kristelig Dagblad bliver DGIs formand, Søren Møller, stillet til regnskab for den truende lukning af de to forbund med tilsammen 100.000 medlemmer. Her argumenterer Søren Møller med at:

En idrætsforening som Århus KFUM har i dag flere muslimske medlemmer end kristne. Det synes jeg viser, at foreningen reelt har indrettet sig på medlemmerne i området frem for at holde på, at den er en kristen organisation, siger Søren Møller.

Det er da et håbløst argument for at lukke KFUMs Idrætsforbund… Først og fremmest er det jo pinligt, at manden forsøger at bruge én forening som billedet på et samlet forbund – hvis man skulle blive i den tankegang, så skulle DBU nedlægges fordi FCK har flere håndboldhold end de har fodboldhold – og som en kuriøsitet skulle DGI nedlægges fordi flere af deres medlemmer igennem længere tid har gået op i at vinde… (udokumenteret påstand – bygger på egne observationer i forbindelse med idrætsudøvelse i DGI flere år tilbage)! Og selv om det skulle være gældende på landsplan for KFUMs Idrætsforbunds foreninger, så vil Søren Møllers argumentation også fører til at DABU (boksning) lukkes fordi, de har flere medlemmer, som kun går til fitness i klubberne end de har medlemmer, der går i bokseringen… Hvis det er det intellektuelle niveau manden bevæger sig på, så vil jeg nødigt repræsenteres af ham i den nye fusion af Danske Idrætsforeninger (men det bliver det jo nok også en anden…).

DGI og DIF (her repræsenteret ved Søren Møller og Morten Mølædt Mølholm) er i øvrigt i en af Kristelig Dagblads artikler rørende enige om, at der ikke længere [er] en særlig arbejderklasse og et religiøst fællesskab, der har brug for særlige forbund og paraplyorganisationer i dag (Møller) og derfor, at meningen med fusioner er at fjerne overlap og overflødigt fedt, der måtte være for at give plads til den mest hensigtsmæssige og enkle struktur. Og i det perspektiv er der ikke plads til de to forbund længere (Mølholm).

Altså alt i alt, at KFUMs Idrætsforbund og DAI er unødvendige og ikke tjener noget særligt formål. Begge de herrer skylder i så fald stadig at overbevise os om, hvorfor de 100.000 medlemmer ikke har meldt sig ud af de to forbund, hvis det forholder sig sådan… Det er den nemmeste sag i verden for en forening, at melde sig ud, men det har 100.000 medlemmer fravalgt – det er alligevel en hel del der tager fejl, når nu Møller+Mølholm åbenbart er så sikre på at de har ret…

Når topledelse i DGI og DIF (valgt eller ansat) har så svært ved at forstå de to forbunds berettigelse, så skyldes det at de er alt for langt væk fra deres medlemmer. De store fine middage, dyre rødvine og en rigtig pæn løn har jo intet at gøre med medlemmerne ude i foreningerne – medlemmerne ved udemærket godt, at den primære årsag til deres idrætsdyrkelse skal findes i fællesskabet og relationerne med klub og forbundsmennesker og at den ikke passer i management effektivisering og et eller andet fint organisationsdiagram, som nogle topleder uden jordkontakt har tegnet. 100.000 har fundet deres motivation for idrætsdyrkelse i fællesskabet DAI eller KFUMs Idrætsforbund – indtil Møller og Mølholm lærer at forstå fællesskabets styrke, så mangler disse idrætsudøvere nogen til at forsvare deres interesser i fusionen mellem DIF og DGI.

Opdatering: Fusionen er erklæret død.

DIF og DGI fusion er en fuser

Fusionen mellem DIF og DGI er tilsyneladende i krise pga uoverensstemmelser med DHF og DBU.

For begge specialforbund handler det på overfladen om kvalitetssikring, da de (muligvis med rette?) mener, at kvaliteten af kurser og turneringer vil falde, hvis nuværende DGI fodbold- og håndboldleder og instruktører skal ind over. I virkeligheden handler det vel om, at DBU og DHF ved, at deres velsignelse er nødvendige for en fusion og at de derfor forsøger at presse citronen mest muligt. Hvis man stiller sig på bagbenene fra start af, så er det jo ikke umuligt at man får lidt ekstra indrømmelser…

Så hvis fusionen mellem DIF og DGI skal blive en realitet, så kræver det sandsynligvis særstatus for de to store boldspil – og lur mig om ikke DIF-formand Niels Nygaard er klar til at strække sig meget langt for at få de to forbund positivt indstillet overfor sammenlægningen.

I min morgenavis udtaler Henrik Brandt, direktør for Idrættens Analyseinstitut, at aftalen mellem DIF og DGI på ingen måde burde komme bag på DBU formand Allan Hansen, da han jo har været med i processen det sidste år… Det virker som en rigtig dårlig analyse fra Analyseinstitutets direktør – hvilket historien om to af de små forbund på alle måder illustrerer:

Indtil for nylig var planen fra DIF og DGIs side omkring fusionen, at DIFs paraplyforbund DAI og KFUMs Idrætsforbund ville blive placeret umiddelbart under bestyrelsen i Danske Idrætsforeninger og herigennem have mulighed for at fortsætte deres virke. Men i det nye udkast, som blev sendt til specialforbundene primo september er foreslaget nu ændret til at DAI og KFUMs Idrætsforbund nedlægges om de nye regioner overtager deres opgaver!!! Noget af en ko-vending… og sikkert også forklaringen på, at DBU pludselig ser et færdigt forslag, der ikke ligner det, de var blevet lovet indtil da. Det virker i øvrigt umiddelbart fuldstændig tåbeligt, at man vil nedlægge to forbund med tilsammen 100.000 medlemmer – det er noget af et offer for at kunne gennemføre sådan en fusion!

Tilbage står helt sikkert den følelse, at DIF er ved at lave en rigtig dårlig fusionsaftale med DGI – en aftale som specialforbundene i DIF bliver de store tabere ved – indtil videre mener i hvert tilfælde DBU, DHF, DAI og KFUMs Idrætsforbund, at de får en klart dårligere mulighed for at drive deres virke i den nye struktur (de to sidste får faktisk slet ikke muligheden…). Så enten er Niels Nygaard en meget dårlig forhandler og slet ikke opgaven moden eller også er der en skjult dagsorden, hvor DGI får en masse indrømmelser mod at Danske Idrætsforeningers første formand kommer til at hedde Nygaard?

Opdatering: Fusionen er erklæret død.

Ytringsfrihedens vogtere

Den siddende regering har opnået status som ytringsfrihedens globale vogtere – og tillykke med det…

Men det ser unægtelig ud til, at ytringsfriheden kun gælder, når det ikke lige rammer dem selv. På Politiken kan man læse, at økonomiministeriet overvejer at politi-anmelde Jyllands Posten fordi de oplysninger, de bringer om økonomiministeren kan bringe hans sikkerhed i fare… Bendt Bendtsens sikkerhed er åbenbart vigtigere end at få sandheden om hans eventuelle misbrug af ministerbilen frem?

Og så kan man jo undres over, hvor mange menneskers sikkerhed der blev bragt i fare, da samme avis trykkede nogle Muhammed-tegninger… og det havde ikke engang noget islæt af afslørende journalistik!

Det gamle ordsprog om at moral er godt og dobbeltmoral er dobbelt så godt er virkelig blevet praktiseret af ministeriet i denne sag.

UPDATE: Ministeriet mener de er blevet misforstået – det har aldrig været på tale med en politianmeldelse.