Bredsig

Kell B. Larsens hjemmeside

Søg

VR-558 firmware downgrade

Kort inden OL opdaterede jeg firmwaren på vores harddisk optager – den fantastiske VR-558 fra KISS. Jeg opdaterede til den nyeste, nemlig firmware version 1.1.8. som nu også indeholder en Checkdisk funktion (smart).

I samme omgang flyttede jeg lidt om harddiskoptageren, hvilket også involverede et længere net-kabel mellem ZyXeL bridgen og VR-558’eren. Herefter oplevede jeg at EPG ikke længere virkede lige så godt som tidligere. Ofte kunne den kun visse tv-guiden det næste døgn, derefter begyndte der at mangle elementer (fx programmer eller stationsnavne), hvorefter man blot blev stillet tilbage til normal tv, ligemeget hvad man trykkede på som det næste. Da jeg jo havde ændret flere ting, var det ikke umiddelbart til at sige, hvad der havde foresaget denne ændring.

Men en downgradering til firmware version 1.1.7 afslørede synderen. Version 1.1.7 virker perfekt ligesom tidligere, så der er åbenbart en ændring til måden der etableres net-kontakt i 1.1.8, som får det hele til at crache… Så indtil der er en version 1.1.9 (hvis den nogensinde kommer, nu hvor KISS er overtaget af Linksys), så holder jeg mig til min 1.1.7 og bruger så checkdisk fra 1.1.8, hvis der skulle opstå harddiskproblemer (for det gjorde der faktisk tidligere).

  1. Thomas siger:

    Jeg har forsøgt at opgradere firmware på min VR558. Men den vil ikke tage disken? Hvad gør jeg forkert?
    Når disk isættes, skriver den at dette er en bootcd til opgradering af firmware og KISS’en skal genstartes. Men der sker intet efter genstart?

  2. Hej Thomas. Der er flere ting, der kan gå galt… Først og fremmest skal du genstarte din afspiller på “Fedtmule”-måden – altså ved at slukke den på kontakten (tage strømmen). Når du så tænder igen skulle den gerne automatisk starte opdateringen, hvis CDen sidder i.

    Når du laver din boot CD, skal du huske at du skal brænde et image af filen til CDen. I mit NeroSmart skal jeg *ikke* vælge “Make Bootable Disc”, men i stedet vælge “Burn Image to Disc”. Hvis det ikke hjælper, så tøv ikke med at skrive tilbage.

  3. Jakob Olling siger:

    Hej,

    Er din EPG også stoppet med at virke? Min er tom på både KISS og på nettet?

    vh

    Jakob

  4. Hej Jakob

    Ja, min EPG har ikke virket i et 3-4 dage. Det samme var tilfældet tilbage i starten af august. Skyldes sandsynligvis tekniske problemer hos tvtv eller hvem der nu driver den.
    Jeg kan konstatere her til morgen, at den virker igen.

    Hilsner fra Kell

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.