Bredsig

Jeg deltog i dag i DIFs Launch Event for IOC kongressen og sessionen i København 2009. Jeg var blevet inviteret af Nina Bundgaard, konsulent i DIF, i min funktion af webmaster i IOAPA.DK og min generelle interesse i det olympiske. Eventen foregik i glassalen i Tivoli og mens jeg stod der, lige indenfor indgangen og talte med Nina, så kom Ritt Bjerregaard ind – gik lige forbi Nina og hilste pænt på mig med et hej og nik… Jeg hilste pænt tilbage og var imponeret over at overborgmesteren hilser personligt på byens borgere, men det må jo lyse ud af mig, at jeg har boet i byen hele mit liv (og i øvrigt stemte på hende ved sidste kommunalvalg). Mere sandsynligt (?) er det nu nok, at hun har forvekslet mig med en af håndboldherrerne, som hun havde på besøg på Rådhuset efter EM-triumfen, måske Bo Spellerberg eller Kasper Nielsen eller sådan en?

Det var ellers tydelig på de fleste af talerne, at det her var en stor dag. Især Kai Holm virkede som en lille dreng, der fik lov at vise sit nye legetøj frem og stoltheden lyste ud af ham. Han havde også et golden moment, da han inviterede hovedsponsorerne på scenen til gaver – dér var der ingen tvivl om, hvem der var dagens virkelige vært. Prisen for dagens bedste engelsk gik uden konkurrence til den nye kulturminister, Carina Christensen, som i øvrigt virkede overordentligt engageret i sin tale. Dagens største bifald gik til gengæld ubetinget til HKH Kronprins Frederik, som virkede afslappet og velformuleret. Men ifølge Kai Holm er kronprinsen også igang med at styrke sit kandidatur som IOC-medlem, så hvorfor skulle han ikke være glad?

Nedenfor ses IOCs medlem i Danmark, Kai Holm, sammen med logoet for Kongressen i 2009. Logoet blev afsløret ved Launch Eventen og samtidig blev der vist en lille trailer for arrangementet – en trailer, hvor Brian Mikkelsen i øvrigt siger nogle ord, og hvor det bestemt så ud som om, der stod dansk kulturminister nede i bunden af skærmen… Der skal vist lige redigeres lidt?!

Det var tydeligt, at mærke på Jacques Rogge at det for ham var business as usual og han startede sin tale (der kom lige efter kronprinsens tale og dertilhørende store bifald) med at bemærke, at Rogges medierådgiver havde advaret ham imod at holde taler lige efter unge, karismatiske atleter – og kronprinser… Herefter fortalte IOC-præsidenten om den kommende kongres i København og hans forventninger til den. Rogge sluttede med at fortælle hvorfor København var blevet valgt som vært for kongressen og sessionen i 2009

Copenhagen – probably the most beautiful and efficient city in the world

med en slet skjult henvisning til sloganet for noget andet meget dansk.

Sikkerhedsniveauet for eventen må siges, at være i bund. Jeg gik lige ind i Tivolis glassal uden på noget tidspunkt at åbne min taske med mit kamera – til trods for at kongehuset, spidsen af dansk og international idræt var samlet dér. Det bekræfter mig blot i at olympisme må være den mest populære isme i verden – så trusselsbilledet mod denne event var selvfølgelig i bund.

Blandt de andre gæster ved eventen spottede jeg naturligvis flere ioapa.dk’ere – Poul Broberg (2004) var der som DIF ansat og Thomas Bach (2000) var der som bestyrelsesmedlem i DIF og jeg synes også jeg så et glimt af Johannes Madsen (2006). På vej ind i Tivoli gik Per Rasmussen, formand i DHF ind før mig og indenfor fulgtes jeg et stykke af vejen ned mod Glassalen med Niels Holst-Sørensen (IOC æresmedlem). Så var der naturligvis også Preben Staun (gammel KFUM’ere), næstformand i DIF og DIFs olympiske højre og venstre hånd i form af Jesper Frigast og Morten Mølholm, samt selvfølgelig alle de andre nuværende og tidligere (jeg synes bestemt jeg så John&Aage Petersen) ansatte. Sjovt nok løb jeg også ind i Pia Melcher og Jesper Sandfeld, som er ansat ved den afdeling af Institut for Idræt, Københavns Universitet, hvor jeg skrev speciale – og jeg synes faktisk også jeg så Peter Krustrup, også fra IfI. Og så var Morten Østergaard blevet inviteret sammen med en folkeskoleklasse fra Bellahøj Idrætsskole til at fylde ud og se ungdommelige ud på første række. 

Launch Eventen bød også på underholdning i form af noget meget ungdommelig brydning til at starte det hele og afslutningsvis to dansenumre.

Niels Nygaard, DIFs formand takker af – efter lige nøjagtig 59 minutters underholdning og præsentation i Glassalen…

Alle fotos her i indlægget er mine egne og © 2008 Kell B. Larsen.

Update: Min mor har skrevet, at Ritt nok hilste på mig fordi:

Hun [Ritt] gik en klasse under mig på Statsseminariet på Emdrupborg. Jeg havde hendes senere mand, Søren Mørk, som historielærer – jeg var en af de meget få, der opnåede ros fra ham for en opgave (om Danske Lov). Han boede på Studentergården, skråt overfor mormors [min mormor, altså] forretning, som han handlede i.