Bredsig

Kell B. Larsens hjemmeside

Søg

Er Bode Miller en dårlig taber?

Den amerikanske skiløber Bode Miller fortæller til den norske avis VG (http://www.vg.no/pub/vgart.hbs?artid=502875), at han ikke regner OL for noget længere for, som han siger, “han har set korruptionen og rådenskaben indefra”. Det skulle ifølge Bode Miller være fordi “idealerne om at nedbryde kulturbarriere og skabe venskaber på tværs af folkeslag er væk og det kun handler om penge og at vinde guldmedaljer”.

Nu skal man jo ikke beskylde Bode Miller for at være en dårlig taber, men hvordan er det nu lige gået med Bode Miller til de Olympiske Lege? Ja, tilbage i Salt Lake City blev det til 2 sølvmedaljer og så vidt jeg husker ingen bitterhed over de olympiske idealer… Men i Torino 2006 var Bode Miller den store medalje-favorit i intet mindre end 5 discipliner og mange (her i blandt en artikel i Time Magazine) talte om at Bode Miller kunne blive Torinos helt store stjerne!! Resultaterne: en 5. og en 6. plads og udgået i de tre andre… slet ikke på Bode Millers normale niveau!

Forklaringen: Ja, Bode Miller sagde selv at han stod på ski på en måde, der fornøjede ham og at han glædede sig over, at have festet og socialiseret på et olympisk niveau!!! Fuldstændig i kontrast til udtalelsen til VG…

Og nu vi er ved det – hvilke konkurrencer handler ikke om at vinde? Selvfølgelig går det olympiske ud på at forsøge at vinde medalje (noget Bode Miller vist misforstod i 2006) – og der er altså ingen præmiepenge ved de olympiske lege… i modsætning til alle de andre konkurrencer, Bode Miller stiller op i!! Så, med al respekt Bode Miller, det eneste du så i Torino 2006 var bunden af en flaske

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.